Anker Jørgensen
(Anker Henrik Jørgensen)
|
Mere info (fra Wikipedia):
Anker Jørgensen (født 13. juli 1922), socialdemokratisk politiker og tidligere statsminister.
Biografi
Anker Jørgensen blev født i et fattigt hjem i København som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og Karen Marie Jørgensen. Som 5-årig blev han forældreløs og voksede op hos en tante, Karla Jacobsen, på Christianshavn. Gift 1948 med Ingrid Kvist Pedersen (f.1922 - d.1997), datter af værkfører Søren Pedersen og hustru Kirstine Pedersen fra Pindstrup på Djursland. Ingrid og Anker Jørgensen har fire børn, og parret boede hele deres liv i arbejderkvarteret Sydhavnen i København. Anker Jørgensen bebor stadig lejligheden på Borgbjergsvej nr. 1, hvor mange statsoverhoveder har lagt turen forbi 3. sal til venstre.
Anker Jørgensen blev tidligt politisk aktiv. I 1950 blev han næstformand i Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, i 1956 dens formand. I 1962 blev han formand for Transportgruppen og i 1968 formand for Arbejdsmandsforbundet, som siden blev til SID (Specialarbejderforbundet i Danmark).
Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation i perioden 1961-64 og blev i 1964 valgt til Folketinget, hvor han placerede sig på partiets venstrefløj.
I to omgange (1986 og 1991) var han præsident for Nordisk Råd.
Regeringslederen
- Regeringen Anker Jørgensen I (5. oktober 1972 - 19. december 1973)
- Regeringen Anker Jørgensen II (13. februar 1975 - 30. august 1978)
- Regeringen Anker Jørgensen III (30. august 1978 - 26. oktober 1979, sammen med Venstre)
- Regeringen Anker Jørgensen IV (26. oktober 1979 - 30. december 1981)
- Regeringen Anker Jørgensen V (30. december 1981 - 10. september 1982)
Anker Jørgensen blev overraskende statsminister i 1972 som efterfølger for daværende statsminister Jens Otto Krag, der stoppede sin politiske karriere dagen efter folkeafstemningen om EU.
Ved valget i 1973, hvor Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne omtegnede det politiske landkort, måtte Anker Jørgensen give op. Han dannede siden 4 regeringer i perioden 1975-1982. Den 3. september 1982 trådte han tilbage uden at udskrive valg, og blev den 10. september afløst af Poul Schlüter.
Der var to oliekriser, massearbejdsløshed og internationale lavkonjunkturer i Anker Jørgensens regeringsperioder i 1970'erne. Men han opnåede noget, bl.a. garantilønnen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og efterlønnen.
Anker blev kendt som folkets mand, "Jern-Anker" (efter Bo Bojesens tegninger). Han havde bl.a. mod og mandshjerte til i Middelfart at ønske den nyvalgte amerikanske præsident Richard Nixon til lykke på en måde, der ikke netop var udtryk for slebent diplomati.
Anker var formand for Socialdemokraterne fra 1972 til 1987, hvor han blev afløst af Svend Auken.
Priser
- 1970 PH-prisen
- 1974 Dansk Kvindesamfunds Mathildepris
- 1991 Drassows Legat
- 1993 Jytte-prisen
- 1994 LO's kulturpris
Bøger
- Fra mine dagbøger. 3 bind. Fremad, 1989-1990. ISBN 87-557-1543-5 og ISBN 87-557-1544-3
- # 1972-1975: Bølgegang
- # 1975-1977: I smult vande
- # 1978-1982: Brændingen
- Fra Christianshavn til Christiansborg : erindringer 1922-1972 / Anker Jørgensen, Fremad, 1994. ISBN 87-557-1832-9
Kilder
Ovenstående information stammer fra artiklen "Anker Jørgensen" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.