Bodil Sangill
|
Mere info (fra Wikipedia):
Bodil Sangill (født 30. april 1932) er en dansk skuespillerinde, der blev uddannet fra Aarhus Teater i 1954 og på hvilket teater hun sidenhen har optrådt flere gange. Efter sin uddannelse tog hun på studierejse til Frankrig, Tyskland og Sverige og har siden da været engageret på en lang række teatre, som f.eks. Dansk Folkescene, Aalborg Teater, Nørrebros Teater, Det kongelige Teater, Hvidovre Teater, Amagerscenen og Det Danske Teater. Blandt de stykker hun har medvirket i kan nævnes Gengangere, Hamlet, Skærmydsler, Company, Natten ler, Natten er dagens mor, Kaos er nabo til Gud, Kærlighedens triumf, Lang dags rejse mod nat, Livsens ondskab og Tre søstre. I tv har hun medvirket i serierne Strandvaskeren og Taxa. Bodil Sangill medvirkede i 1958 i to spillefilm, nemlig Styrmand Karlsen og Vagabonderne på Bakkegården, men har i de senere år fået et lille come back i biograferne med roller i først Ulvepigen Tinke (2002) og siden Drabet (2005).
Ekstern henvisning
Ovenstående information stammer fra artiklen "Bodil Sangill" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.