Chili Turell
(Chili Margrete Turell)
|
Mere info (fra Wikipedia):
Chili Turèll (hedder egentlig Turell, men kalder sig Turèll) – døbt Inge Margrethe Svendsen – (født 13. november 1947 i Hjørring) er en dansk skuespiller, lydbogsindlæser og forfatter.
Chili Turèll er vokset op i Esbjerg og Viby. Hun har taget russisk-sproglig studentereksamen fra Århus Katedralskole. I 1968-69 var hun ved Jomfru Ane Teatret i Aalborg, og i perioden 1969-72 blev hun uddannet som skuespiller på teaterskolen ved Aarhus Teater. I 1978 flyttede hun sammen med forfatteren Dan Turèll og de fik i 1979 datteren Lotus Maria Chili. Parret giftede sig i 1982.
Ud over Jomfru Ane Teatret og Aarhus Teater har hun været ansat ved Det Kongelige Teater, Aveny Teatret, Café Teatret, Mercur Teater og ved London Toast Theatre i perioden 1969-88. Hun har endvidere optrådt i sin egenproducerede kabaret, Parfumeret Sild.
I 1991-1996 spillede hun hovedrollen i DR TV serien Landsbyen sammen med bl.a. Niels Skousen og Søren Østergaard.
I 2002-06 uddannede Turèll sig i medicinsk Qi Gong, som hun nu selv er instruktør i.
Kunstnernavnet Chili Turéll er, ifølge Peder Bundgaards Dan Turéll-biografi Superdan, dannet af husbondens efternavn og datterens mellemnavn.
Hædersbevisninger
- 1999 Frederiksborg Amts Teaterpris
Film
- Bejleren - en jysk røverhistorie (1975)
- Affæren i Mølleby (1976)
- Den dobbelte mand (1976)
- Oviri (1986)
TV
- Landsbyen (1991-1996)
Bøger
- Dagbog til min datter (1982) ISBN 87-418-5406-3
- I livets strøm (2007) ISBN 978-87-595-2827-3
Lydbog/CD
- Daode jing & de 6 lydløse lyde (2007) ISBN 978-87-91493-06-5 (Chili Turèll er hovedoplæser og udfører desuden de seks lydløse lyde – også kaldet de seks helende lyde. Øvrige medvirkende: Lotus Turèll, Jørgen Buhl, Torben Buhl, Hugo Hørlych Karlsen).
Kilder og henvisninger
Eksterne links
Ovenstående information stammer fra artiklen "Chili Turèll" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.