Christian Thodberg
|
Mere info (fra Wikipedia):
Christian Thodberg (født 1929 i Vridsted Præstegård). Han er kongelig konfessionarius, hvilket betyder, han er dronningens personlige sjælesørger samt kongehusets egen præst.
Han blev i 1955 cand.theol. med udmærkelse og dr.phil i 1966. Han var universitetsadjunkt 1954-60. Thodberg blev i 1964 af daværende kirkeminister Bodil Koch bedt om at blive den første rektor for Præstehøjskolen, hvilket han var indtil 1972.
Siden 1975 har han været kongelig konfessionarius og har konfirmeret kronprins Frederik, prins Joachim og prinsesse Alexandra inden hendes bryllup.
Thodberg har døbt både prins Nikolai og prins Felix.
Derudover viede han sammen med biskop Erik Norman Svendsen i maj 2004 kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Ved vielsen spillede Thodberg dog kun en mindre rolle, og han døbte ikke prins Christian.
Christian Thodberg blev i 1973 professor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet. Dette var han indtil 1999.
Ovenstående information stammer fra artiklen "Christian Thodberg" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.