Ivar Gjørup
(Rasmus Ivar Gjørup, Olfax)
|
Mere info (fra Wikipedia):
Ivar Gjørup (født 22. september 1945) er en dansk tegneserietegner med kunstnernavnet Olfax. Gjørup er mest kendt for tegneserien Egoland, som 1988-2006 udkom i dagbladet Politiken.
Gjørup er opvokset i Randers med studentereksamen herfra i 1964 og efterfølgende cand.mag. (1977) i klassisk filologi fra Aarhus Universitet. På universitetet var han redaktør og tegner på studenterbladet Montanus. Han har været beskæftiget som lektor i oldtidskundskab, græsk og latin ved Århus Katedralskole.
Gjørup har tre børn sammen med hustruen Gunvor Øye.
Den 2. oktober 2006 valgte Gjørup at stoppe serien i Politiken af tre hovedårsager:
- serien blev flyttet til 2. sektions bagside
- seriens format blev mindre (før var den 220 mm i bredden, nu skulle den være 176 mm) og ændret (de kvadratiske rammer forsvinder)
- serien blev placeret ved siden af Wulffmorgenthaler - to serier der ifølge Gjørup hverken passer i stil eller format.
Fra den 4. december 2006 kom serien igen i Politiken, idet en del af Gjørups krav var blevet efterkommet.
Kilder
- Århus Onsdags portrætartikel, ukendt år.
- www.tegneseriemuseet.dk's biografi (2. oktober 2006).
- www.olfax.dk (2. oktober 2006).
Ovenstående information stammer fra artiklen "Ivar Gjørup" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.