Jørgen Gustava Brandt
(Jørgen Gustave Brandt)
|
Mere info (fra Wikipedia):
Jørgen Gustava Brandt (13. marts 1929 - 1. december 2006) var en dansk digter, der i over 50 år skrev digtsamlinger, noveller, essays og romaner.
Han debuterede i 1949 med digtsamlingen Korn i Pelegs mark, og siden fik han udgivet en lang række værker. Ud over egne værker virkede han som oversætter, og i mere end 30 år var han ansat ved Danmarks Radio, hvor han blandt andet i en periode var leder af TV-teatrets dramaturgiske afdeling. Fra 1969 var han medlem af Det Danske Akademi.
Udgivelser
Jørgen Gustava Brandt har blandt andet udgivet følgende værker:
- Korn i Pelegs mark (digte - 1949)
- Tjørneengen (digte - 1953)
- Dragespor (digte - 1957)
- Janushoved (digte - 1962)
- Stof (noveller og livshistorier - 1968)
- Dudigte (kærlighedsdigte - 1971)
- Den finske sømand og andre noveller (1973)
- Her kunne samtale føres (digte - 1978)
- Hop (digte - 1982)
- Denne kønne musik (digte - 1998)
- Kærlighed kan trylle (digte - 2004)
- Begyndelser (digte - 2005)
Priser og legater
Jørgen Gustava Brandt har modtaget et stort antal anerkendelser for sit arbejde, blandt andet:
- 1958: Helge Rode Legatet
- 1964: Louisiana-Prisen
- 1967: Otto Benzons Forfatterlegat
- 1967: Kritikerprisen
- 1968: Livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond
- 1970: Holger Drachmann-legatet
- 1971: Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat
- 1975: Emil Aarestrup Medaillen
- 1985: Holberg-Medaillen
- 1992: Rungstedlundprisen
- 1997: Johannes Ewalds Legat
Ovenstående information stammer fra artiklen "Jørgen Gustava Brandt" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.