Johannes Volf Møllehave
(Johs. Møllehave)
|
Mere info (fra Wikipedia):
Johannes Volf Møllehave (født 4. januar 1937 på Kong Georgs Vej, Frederiksberg) er dansk præst, forfatter og foredragsholder.
Baggrund
Johannes Møllehave er søn af skoleinspektør Axel Møllehave (død 1967) og lærer Ester Volf (død 1969).
Mellem 1949 og 1953 gik Johannes Møllehave på i mellemskolen på Sct. Jørgens Gymnasium.
Her gik han sammen med den senere forfatter Rolf Bagger og havde Johannes Nørvig som dansklærer.
Nørvig oplæste Villy Sørensen for klassen endnu før han var udgivet,
og Møllehave husker oplæsningen af Sørensens klassiker Blot en drengestreg.
Johannes Møllehave blev Student fra Metropolitanskolen i 1956 og fik sin teologiske embedseksamen i 1963. Han var kaldskapellan ved Greve-Kildebrønde 1964-1966, præst ved Statsfængslet i Vridsløselille 1966-1969, seminarielektor 1967, sognepræst ved Virum Kirke 1973-1987 og præst ved Den Danske Kirke i Bruxelles 1987-1991.
Han blev den 21. juni 1958 gift med socialrådgiver og forfatter Herdis Møllehave.
Virke som skribent og foredragsholder
Han har været konsulent ved Danmarks Radios underholdningsafdeling og medforfatter til Dronningmølle-Revyen 1964-1966.
Han har specielt interesseret sig for Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Storm P og William Shakespeare.
Han er en meget produktiv forfatter med sans for både humoren og alvoren. Han har skrevet bøger, bibelske gendigtninger, litteraturbeskrivelser, lavet oversættelser, skrevet viser og revytekster til radio og tv. Endvidere har han skrevet flere boganmeldelser og kommentarer i dagspressen og været rejseleder.
Han boede 15 år i Brighton i England, hvor han studerede teater, specielt Shakespeare.
Har været en meget brugt foredragsholder, med et stort og varieret udbud af emner, eksempelvis Graham Green, Mark Twain, Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Brødrene Karamazov, Kærlighed og dæmoni, Venskab, Dansk kultur, Kafka, Folkeeventyr, De islandske sagaer og Meningsløshed.
Han valgte den 16. juli 2009 af helbredsgrunde at stoppe med at holde foredrag. Møllehave udtalte i denne forbindelse: "Jeg vil nødig huskes som ham, der ikke kunne huske sine foredrag. Så vil jeg hellere huskes, som ham der kunne.".
Da han i 1997 fyldte 60 år, gennemgik han en hjerteoperation, udført af den svenske hjertekirurg, Gösta Pettersson. Man kan i bogen "Du har rørt ved mit hjerte" af Karen Thisted læse om deres usædvanlige venskab.
Bibliografi
- På myrens fodsti (1975)
- Op ad en mur (1976)
- Til glædens Gud (1977)
- Livsfangerne (1977)
- Da glæden blev født (1977)
- Så forskellige sind (1978)
- Læsehest med æselører (1979)
- Så forskellige sind (1979)
- Den livsild som forbrænder (1979)
- Huset vi bor i (1980)
- Tusind fluer med eet smæk (1982)
- De hellige tre konger (1982)
- En fri mand (1982)
- Den barmhjertige samaritan (1983)
- Til trøst (1983)
- Replikker og pointer (1984)
- H.C. Andersens salt (1985)
- La Fontaines fabler (oversættelse)(1985)
- Skuffelser der ikke gik i opfyldelse (1987)
- Filosofiske fluer (1988)
- Holger Danskes Vej 60 (1989)
- Kan den, som kan lægge to og to sammen (1990)
- Retur til Waterloo (1991)
- Kærlighed og dæmoni (1992)
- Drengen der kom hen hvor peberet gror (1993)
- Det tabte sekund (1993)
- Sokrates fra Athen (1993)
- Fra tidernes morgen (1994)
- Min allerførste bibel (1995)
- Alle Børns bibel (1996)
- Hvor kærlighed bor (1997)
- Kaspers store opdagelse (1997)
- Da alting blev anderledes (1997)
- Glædestårer - om humorens salt (1998)
- Den nøgne zebra (1999)
- Rikke og Ivan den Grusomme (1999)
- Som en springende hval - velsignelser og forbavselser (2000)
- Hvor kærlighed bor (2000)
- Huskesedler fra en glemmebog (2000)
- Vor tids tid (2001)
- Mit livs vennepunkter (2001)
- Kristendom fra a til å (2002)
- Møllehave læser H.C. Andersen (2003)
- Hvordan skal vi nå frem til jul? (2003)
- Ord på samvittigheden (2004)
- Kattenes ABC (2004)
- Møllehave læser Storm P. (2005)
- Mit eventyr (2005)
- Møllehave om glæden ved at læse (2006)
- Yndlingsdigte (cd & dvd) (2007)
- Man kan ikke føre solen bag lyset (2007)
- Det skal råbes fra tagene (2007)
- Indtryk og udtryk (2007)
- Hver dag af øjeblikkets blomst (2007)
- Før- og eftertanker (2008)
- Historien om julen (2008)
- Målbevidste svinkeærinder (2009)
- Det ender godt (2009)
- Digte til livet (cd & dvd) (2010)
- Livets gave (2011)
- Det er (ikke) lige mig (2011)
- Hellere forrykt end forgæves (2011)
- Rim på udsatte steder (2011)
- Historien om den heldige kartoffel (2011)
- Stur, stur nummer! (2012)
- Møllehave fortæller bibelhistorier (2012)
- Femoghalvfjerds fy- og fyndord - fra fødselaren (2012)
- En himmerlandsk mundfuld (2012)
- Tak for ilden (2013)
Bøger om Johannes Møllehave
- Jakob Kvist, Møllehave - et liv i fem akter (2006)
- Karen Thisted, Du har rørt ved mit hjerte (2008)
- Erik Bjerager, Det ender godt, Johannes Møllehave om døden (2009)
Priser
- 1980 Boghandlernes gyldne Laurbær
- 1980 Årets forfatter
- 1986 H.C. Andersen-prisen
- 1991 Årets Johannes-prisen
- 1993 Årets børnebogsforfatter
- 1994 Danskernes yndlingsforfatter
- 1994 Rosenkjærprisen
- 1997 Niels Mathiassens Mindelegat
- 2002 Den Gyldne Grundtvig
- 2005 Modersmål-Prisen
- 2007 Bibelselskabets pris
- 2012 Den Danske Publicistklubbens Publicistpris
Kilder
Eksterne henvisninger
- Johannes Møllehaves officielle hjemmeside
- Johannes Møllehave på Litteraturpriser.dk
- Oversigt på Bibliografi.dk
Ovenstående information stammer fra artiklen "Johannes Møllehave" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.