Lise Lyng Falkenberg
|
Mere info (fra Wikipedia):
Lise Lyng Falkenberg, født den 17. maj 1962 i Odense, Danmark. Forfatter, international freelance journalist, mag.art. i litteraturvidenskab, ph.d. i kulturstudier.
Lise Lyng Falkenberg debuterede som forfatter i 1983. Hun skriver fortrinsvis skønlitteratur for voksne samt fagbøger om litteratur, musik og kultur.
Hendes forfatterskab omfatter bl.a.
- Fugleskæmslet, e-roman, 1996
- Drømmenes rige, ISBN 87-90511-55-7, 1997
- Månekalven og andre noveller, ISBN 87-85062-27-8, 1998
- Drengen der ikke ville blive stor - og som blev det. Historien om Sir J. M. Barries Peter Pan, ISBN 87-90733-27-4, 1999
- Den moderne død - ni nye noveller, ISBN 87-90733-67-3, 2001
Lise Lyng Falkenberg har desuden skrevet to bøger direkte til det engelsksprogede marked:
- The Monkees - caught in a false image, ISBN 87-90767-31-4, 2001
- Twisted Tales of Thanatos,ISBN 87-90767-72-1, 2003
Lise Lyng Falkenberg er tip-tip-oldebarn efter den berygtede militærkaptajn og delikvent Conrad Wilhelm Ahlefeldt von Falkenberg, hvis liv og sørøvertendenser lå løseligt til grund for Jytte Borbergs roman "Løslad kaptajnen" fra 1992. Lise Lyng Falkenberg har desuden selv optrådt som romanfigur, nemlig i Søren Mosegaards roman "Dronning Margrethe von Donner und Blitz" fra 2003.
Eksterne links:
Lise Lyng Falkenberg FAQ forfatterens officielle hjemmeside
Ovenstående information stammer fra artiklen "Lise Lyng Falkenberg" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.