Uffe Ellemann-Jensen
|
Mere info (fra Wikipedia):
Uffe Ellemann-Jensen (født 1. november 1941 i Haarby) er cand.polit., journalist, tidligere udenrigsminister og tidligere medlem af Folketinget for Venstre.
Søn af MF Jens Peter Jensen og Edith Ellemann , gift med Alice Vestergaard og far til miljøministerKaren Ellemann. Cand.polit. fra Københavns Universitet. Arbejdede i en årrække som journalist i blandt andet DR. Ellemann-Jensen var formand for partiet Venstre i årene 1984-1998. Han var udenrigsminister i Poul Schlüters regering fra 1982-1993. Trådte af som Venstres formand og statsministerkandidat, da det ikke lykkedes ham at føre Venstre til en valgsejr ved folketingsvalget i 1998.
Uffe Ellemann tog flittigt del i den offentlige debat i årene efter han forlod dansk politik:
- Ellemann-Jensen erklærede i oktober 2005, at Jyllands-Posten ikke burde have publiceret de meget omtalte Muhammed-tegninger. Efterfølgende udtalte han at Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste burde træde tilbage.
- Da Irland i juni 2008 stemte nej til EU's forfatningstraktat, gav Uffe Ellemann-Jensen på sin blog på Berlingske Tidende (Uffe Ellemann, fredag den 13. juni 2008 kl. 13:46) udtryk for, at Irland burde melde sig ud af EU.
Tildelt storkorset af Dannebrogsordenen 2002.
Fra d. 21. maj 2010 vil Uffe Ellemann-Jensen sammen med tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft være vært på det ugentlige udenrigsmagasin "Ellemann|Lykketoft" på TV 2 NEWS.
Ovenstående information stammer fra artiklen "Uffe Ellemann-Jensen" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.