Lars Løkke Rasmussen
|
Mere info (fra Wikipedia):
Lars Løkke Rasmussen (født 15. maj 1964 i Vejle) er en dansk politiker, der har været Danmarks statsminister siden 28. juni 2015 (i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II). Han var også statsminister fra 5. april 2009 til 3. oktober 2011. Fra 17. maj 2009 tillige formand for partiet Venstre.
Løkke Rasmussen var Indenrigs- og Sundhedsminister i regeringerne Anders Fogh Rasmussen I (27. november 2001 – 18. februar 2005) og Anders Fogh Rasmussen II (18. februar 2005 – 23. november 2007). Den 23. november 2007 blev Løkke Rasmussen udnævnt til finansminister i regeringen Anders Fogh Rasmussen III. Den 5. april 2009 blev han statsminister som følge af, at Anders Fogh Rasmussen var blevet udnævnt til generalsekretær for NATO.
Løkke Rasmussen har været medlem af Folketinget siden den 21. september 1994. Fra 1998 til 2001 var han desuden amtsborgmester i Frederiksborg Amt. Selvom han ligesom sine to forgængere Anders Fogh Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen hedder Rasmussen til efternavn, er han ikke i familie med nogen af dem.
Udover at være politiker, er han en aktiv motionist og har flere gange cyklet med Team Rynkeby.
Baggrund
Lars Løkke Rasmussen blev født i Vejle som søn af Jeppe Løkke Rasmussen og Lise Løkke Rasmussen. Familien Løkke Rasmussen flyttede til Græsted i 1971. Han blev student fra Helsinge Gymnasium i 1983 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1992. Fra 1990 til 1995 arbejdede han som selvstændig konsulent.
Han har siden 1989 været gift med Sólrun Løkke Rasmussen, der er lærer. Parret har tre børn, hvoraf den ene, Bergur Løkke Rasmussen, siden 2013 har siddet i Hovedstadens regionsråd for Venstre.
Familien har tidligere været bosiddende i Græsted, men siden 2012 har parret været bosiddende i en lejlighed i Nyhavn i det centrale København.
Politisk karriere
Venstres Ungdom og missionen til Afghanistan
Lars Løkke Rasmussen var landsformand for Venstres Ungdom fra 1986 til 1989. Et af hans initiativer var at arrangere et alternativ til Operation Dagsværk, en årlig indsamlingskampagne på gymnasierne, hvis midler skulle gå til tredjeverdenslande. Årsagen til initiativet var, at Operation Dagsværk på daværende tidspunkt var ledet af blandt andet medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) og en række venstreorienterede sympatisører.
Løkkes kampagne var støttet af Venstres Ungdom, Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), Venskabsforeningen Danmark-Afghanistan, Konservativ Ungdom med flere og det lykkedes at indsamle 600.000 kroner, der blev brugt på skolemateriale og skolebyggeri i Kunar-provinsen i det sovjetisk kontrollerede Afghanistan. Den 25-årige Lars Løkke Rasmussen ledte en dansk delegation til Afghanistan for at aflevere de indsamlede midler.
Et fotografi taget af fotograf Jørn Stjerneklar under rejsen i Logar-provinsen viser Lars Løkke Rasmussen forklædt som afghaner holdende en AK-47, mens han står sammen med mujahedinere. Billederne fra rejsen blev udgivet i Se og Hør i 1988, hvor en af billedteksterne lød "Han afprøver en af partisanernes Kalashnikov-maskinpistoler".
Efter Terrorangrebet den 11. september 2001 er kontakten til mujahedinerne og Stjerneklars billeder ofte brugt som en del i kritikken af den danske højrefløjs støtte til islamiske bevægelser. Venstrefløjen var ikke sen til at udnytte historien:
Dagbladet Informations journalist Kim Kristensen blev således efter terrorangrebene i 2001 tippet fra Enhedslistens Frank Aaen om Se og Hørs billede af Lars Løkke Rasmussen.
Amtsborgmester
Lars Løkke Rasmussen blev i 1998 valgt til næstformand for partiet Venstre. Det skete samtidig med, at Anders Fogh Rasmussen overtog formandsposten efter Uffe Ellemann-Jensen. Samme år tiltrådte Lars Løkke Rasmussen posten som amtsborgmester i Frederiksborg Amt, en post han besad indtil regeringsskiftet i 2001.
Minister
Som minister i VK-regeringen var Løkke Rasmussen centralt placeret i forhandlinger om større politiske reformer. Som indenrigs- og sundhedsminister stod han i spidsen for en række reformer og aftaler, bl.a. strukturreformen, det udvidede frie sygehusvalg og udligningsreformen.
Under den internationale finansielle krise ledede han som finansminister bl.a. forhandlingerne om en bankpakke, en kreditpakke og en skattereform.
"Løkkeposen"
I 2002 stod Lars Løkke Rasmussen i spidsen for forhandlingerne om ekstra midler til meraktivitet på sygehusområdet. Formålet var at nedbringe ventetiderne på behandling på sygehusene, bl.a. en statslig aktivitetspulje på sygehusområdet, som i den offentlige debat blev døbt "Løkkeposen".
Den statslige aktivitetspulje blev dannet i 2002 med det primære formål at nedbringe ventelisterne på sygehusene. Siden er der hvert år afsat midler på de årlige finanslove, som er udbetalt som statslige aktivitetsafhænge tilskud.
Det udvidede frie sygehusvalg 2002 og 2007
Lars Løkke Rasmussen fik i 2002 indført det udvidede frie sygehusvalg, så patienter fik ret til behandling på privathospital efter to måneders ventetid. I 2007 ændredes de to måneder til én. Ordningen har medvirket til en nedbringelse af den gennemsnitlige ventetid med ca. 32 dage siden 2001.
Sundhedsministeriet modtog i juni 2009 en kritik fra Statsrevisorerne for, "at ministeriet ikke har sikret, at ydelserne er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien". Lars Løkke Rasmussen har tilkendegivet, at han har taget Rigsrevisionens kritik til efterretning, men fastholder at være uenig i kritikken.
Dette kan udtrykkes som at Rigsrevisionen undrer sig over hvorfor Lars Løkke Rasmussen ikke forsøgte eller helt undlod at forhandle om prisen på de ydelser staten købte hos de private hospitaler og derved endte med at betale for meget og mere end nødvendigt for de pågældende ydelser. Dette er også af visse oppositionspolitikere blevet beskrevet som et skjult statsligt driftstilskud til private hospitaler eller i det mindste som dårligt købmandsskab.
Kommunalreformen 2007
Som indenrigsminister med ansvar for bl.a. kommunerne var Løkke hovedarkitekten bag strukturreformen.
Reformen betød at landets 271 kommuner gennem sammenlægninger, der i overvejende grad foregik frivilligt, blev til 98 kommuner. Samtidig blev de 14 amter nedlagt og erstattet af fem regioner, ligesom Københavns og Frederiksberg kommuners dobbelstatus som både amt og kommune forsvandt. Hovedparten af de gamle amters opgaver blev i forbindelse med reformen flyttet til de nye store kommuner, idet dog en væsentlig del af miljøområdet er gået til Miljøministeriet. De nye regioner varetager i dag primært sygehusvæsenet og offentlig transport.
De nye kommunal- og regionsgrænser trådte i kraft den 1. januar 2007.
Skattereformen 2009
I februar 2009 var Lars Løkke Rasmussen hovedforhandler på den politiske aftale bag skattereformen ”Forårspakke 2.0 – Vækst, klima og lavere skat”. Reformen var en konkret udmøntning af VK-regeringens ambition om at sænke skatten på arbejde og hæve skatten på forurening.
Reformen betød bl.a., at mellemskatten blev afskaffet, at bundskatten blev sat ned, og at indkomstgrænsen for topskat blev øget. Reformen indeholdt den største sænkning af marginalskatten siden indkomstskattens indførelse i 1903.
Statsminister, 2009/2011
Udnævnelse til statsminister
, 7. april 2009.]] Den 4. april 2009 blev statsminister Anders Fogh Rasmussen udpeget som ny NATO-generalsekretær med virkning fra 1. august 2009.
På et pressemøde afholdt umiddelbart efter udnævnelsen annoncerede Fogh Rasmussen, at han inden for de nærmeste dage ville indgive sin afskedsbegæring til Dronningen, og at han samtidig ville anbefale at der indledtes forhandlinger om dannelsen af en ny regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Dagen efter gik Fogh af, og Lars Løkke Rasmussen blev udnævnt. Fra oppositionen blev der fremsat ønske om nyvalg. Det blev ikke efterkommet, og det er der heller ikke hverken lovkrav om eller tradition for.
Lars Løkke Rasmussen var Danmarks 41. regeringschef og den 21. der kaldes statsminister.
COP15 december 2009
Lars Løkke Rasmussen er blevet kritiseret for sin håndtering af lederskabet af FN's klimakonference 2009 ("COP15"), fordi der ikke blev opnået en egentlig protokol i København.
Til det første møde i klimatopmødets højniveaudel, som Lars Løkke Rasmussen ledede, protesterede en række lande mod Danmarks måde at håndtere forhandlingerne, da Danmark ønskede at sætte tempoet op for at nå en aftale. "Vi kan ikke blive ved med at tale om procedure, procedure, procedure. Nu må vi rykke fremad. Hele verden venter", sagde Lars Løkke Rasmussen, efter at flere lande havde kritiseret den dansk ledede forhandlingsproces, som de mente var forhastet og udemokratisk.
For mange udviklingslande virkede det arrogant – også fordi procedure opfattes som et væsentligt element i FN-forhandlingerne. "Dette her handler ikke kun om procedure. Det handler om indhold. Vi har sagt, resultaterne i København skal komme i to tekster. Man kan ikke bare fremlægge en tekst fra skyerne", svarede Kinas repræsentant i salen.
Stanislaus Lumumba Di-Aping, chefforhandler for udviklingslandenes organisation G77, borede i, hvad Løkke Rasmussen egentlig mente, når han sagde, at formændene for forhandlingsgrupperne skulle være "folk, vi stoler på". Kritikken af Statsministeriet blev bakket op af en række lande, der ikke havde interesse i at nå en aftale i København: Kina, Indien og Brasilien. Danmark havde ellers set Brasilien som en allieret.
BBC's klimakorrespondent har udtalt: "Ifølge alle mine kilder er den danske statsministers kontor ved at smelte sammen. De har ikke en handlingsplan, og de har heller ikke den diplomatiske erfaring til at lave en i tide". Den britiske miljøminister Ed Miliband citeres for: "Denmark is doing a reasonable job (et rimeligt arbejde)".
Det lykkedes for Lars Løkke Rasmussen at få leveret en erklæring fra mødet i København, men ikke engang hjælp fra EU-landene eller USA kunne få en aftale igennem, da FN-systemet kræver enighed – en enighed, der tydeligvis ikke var til stede i København.
Ministerrokaden i 2010
på besøg i Danmark, 28. april 2010.]] Den 23. februar 2010 foretog Lars Løkke Rasmussen den mest omfattende ministerrokade i nyere dansk, politisk historie. Ministerrokaden blev efterfulgt af en række forslag til store økonomiske reformer. Dette er tilsammen blevet tolket som en ny politisk linje og en løsrivelse fra de tidligere Anders Fogh Rasmussen-regeringers økonomiske politik.
Lars Løkke Rasmussens regeringstid har været præget af den økonomiske krise, der udsprang på verdensplan i 2008. Dette har medført, at regeringen har indgået aftaler med andre af Folketingets partier om økonomiske reformer med henblik på en omfordeling af de offentlige udgifter. Genopretningspakken (maj 2010) og Tilbagetrækningsreformen (maj 2011) indebærer bl.a. reform af dagpenge, førtidspension, efterløn og folkepension.
Folketingsvalget 2011
Venstre førte valgkamp – med Lars Løkke Rasmussen som spidskandidat – med et program om økonomisk ansvarlighed, baseret på reformerne fra genopretningspakken. Venstre fik en mindre fremgang på 1 mandat, og Løkke Rasmussen opnåede personligt et godt valg med det højeste antal personlige stemmer overhovedet, i alt 56.285 personlige stemmer.
Den samlede tilbagegang blandt de borgerlige partier betød dog, at Løkke Rasmussen måtte afgive statsministerposten til Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.
I 2012 stiftede Lars Løkke Rasmussen LøkkeFonden, der har som formål at støtte utilpassede drenge; den er uafhængig af Venstre.
Kontroverser
Bilagssagen
I foråret 2008 blev Lars Løkke Rasmussen i stigende grad kritiseret for både som amtsborgmester og siden som minister i flere tilfælde at have ladet det offentlige dække udgifter, som burde have været afholdt for egne midler, f.eks. for restaurationsbesøg, cigaretter, taxakørsel og hotelovernatninger. En gennemgang af Lars Løkke Rasmussens bilag førte til, at han herefter betalte nogle beløb tilbage eller donerede dem til velgørende formål. I maj 2008 hævdede TV 2 Nyhederne, at Løkke i 2004, da han var indenrigs- og sundhedsminister, havde ladet ministeriet betale for en hotelovernatning i København i forbindelse med, at han havde været til en Paul McCartney-koncert i Horsens.
I maj 2008 skrev Ekstra Bladet, at Lars Løkke Rasmussen efter en privat julefrokost overnattede på hotel på Vesterbrogade under navnet Jensen. Udgiftsbilag herfor, samt for leje af videofilm på hotel-værelset blev indleveret til ministeriet til refusion.
Frederiksborg Amts Avis afslørede, at Lars Løkke Rasmussen i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt fra 1998-2001 havde brugt skatteborgeres penge på kaffe, cigaretter, et kasinobesøg og flere diskoteksbesøg. Senere kom det frem, at han i sin tid som amtsborgmester havde været på studietur til Rom med sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt uden at deltage i noget officielt program på turen.
GGGI-sagen
Den internationale klimafond Global Green Growth Institute (GGGI), som Danmark siden 2011 har støttet med 90 mio. kr., er blevet afsløret i økonomisk rod og overforbrug og er under mistanke for korruption i Sydkorea.
Lars Løkke Rasmussen blev i maj 2012 indsat som bestyrelsesformand med opgaven at internationalisere fonden og rydde op i økonomien. I november 2012 finder en sydkoreansk rigsrevisionsrapport kritisable og ulovlige forhold i GGGI. Rapporten sendes til Udviklingsministeriet i Danmark, som ikke offenliggør den eller informerer Folketinget.
Den 5. oktober 2013 afdækker Ekstra Bladet, hvordan Lars Løkke Rasmussen har haft ekstraordinært høje rejseomkostninger i GGGI. Senere bliver Løkke stærkt kritiseret for at have brugt over en million kroner på flybilletter på første klasse og luksuriøse hotelophold samt limousinekørsel til lufthavnen. Rejserne gik blandt andet til Rio de Janeiro i Brasilien, Seoul i Sydkorea og Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. Sagen om rejsen til Rio de Janeiro omfattede desuden en flybillet til Lars Løkke Rasmussens datter. Det kaldte han senere en »misforståelse«, og ifølge Venstre har Løkke tilbagebetalt 27.000 kroner for datterens rejse.
Den 20. oktober 2013 afholdte Løkke et tre timer og 43 minutter langt pressemøde, hvor han undskyldte og beklagede, at han vedblev med at flyve på første klasse, også efter den første tur på første klasse hvor han, i følge eget udsagn, burde have indset, at det skulle han ikke. I alt fløj han i følge eget udsagn på første klasse på ni rejser.
Christian Friis-Bach (R), der i oktober 2011 som udviklingsminister fik sæde i bestyrelsen, kritiseres. Han undlod at orientere Folketinget om en kritisk rapport om GGGI, som Sydkoreas pendant til Rigsrevisionen udgav i efteråret 2012. Den 21. november 2013 trak han sig som minister, fordi han har fejlinformeret Folketinget. Hverken ministeriets embedsmænd eller han selv havde været opmærksom på, at han selv på et møde i GGGI har været med til at godkende rejsereglerne.
Som følge af sagen er direktør i ministeriet fratrådt, og tre embedsmænd skal i tjenstligt forhør.
Tøj-sagen
Den 12. maj 2014 kunne Ekstra Bladet afdække, at Venstre har købt tøj og sko til Lars Løkke Rasmussen for 152.000 kroner i løbet af ti måneder under Venstre-formandens tid som statsminister. Det fremgik af bilag, som Ekstra Bladet var kommet i besiddelse af.
Venstres partisektretær Claus Richter bekræftede tøjkøbet. Han forklarede, at tøjet skulle bruges til fotooptagelser, og at Lars Løkke Rasmussen selv havde betalt for det tøj, der er udtaget til privat brug. Venstres indkøb af tøj for 152.000 kroner fik flere af Venstres lokalformænd og hovedbestyrelsesmedlemmer til at kritisere Lars Løkke Rasmussen.
Senere kommer det frem at Lars Løkke Rasmussens nære familiemedlemmer har fået betalt en rejse til Mallorca af Venstre, og at Venstre har betalt for ekstra rengøring af hotelværelser, efter at Lars Løkke Rasmussen har røget på værelser, som var beregnet til ikke-rygere.
Sagen kulminerede under intens mediedækning da flere lokalforeninger, folketingsmedlemmer og det netop genvalgte EU-parlamentsmedlem Jens Rohde offentligt udtrykte mistillid til Lars Løkke Rasmussen i pressen. Den 3. juni afholdt Venstre på formandens foranledning et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde. Dagen igennem mente de førende medier at vide, at Lars Løkke Rasmussen havde tænkt sig at træde tilbage, men efter et 7 timer langt møde udtalte en enig hovedbestyrelse deres støtte til formandskabet.
Tillidshverv og udmærkelser
I perioden inden han blev statsminister i 2015, havde Lars Løkke Rasmussen forskellige tillidshverv:
- Lars Løkke Rasmussen overtog formandskabet i Global Green Growth Institute (GGGI) efter den koreanske statsminister Han Seung-soo trådte tilbage den 30. juni 2012.
- Han var medlem af Nationalbankens repræsentantskab.
- Rasmussen var desuden formand for LøkkeFonden og modtog derigennem 30.000 kroner årligt. Fonden får indtægter fra en række sponsorer og midlerne går til "alment velgørende arbejde for drenge på kanten".
Disse hverv forlod han, da han blev statsminister.
Han er Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen (siden 8. juni 2009) og Storkorsridder af Phønixordenen (Grækenland). Den 24. februar 2013 modtog han Storkorset (Grand Gwanghwa Medal) af Sydkoreas diplomatiske fortjenstorden.
Udgivelser
- Foreningshåndbogen, Kommuneinformation 1994, ISBN 87-7316-807-6.
- Hvis jeg bli'r gammel, Agenda 1997, ISBN 978-87-89964-19-5.
- Løkkeland – Lars Løkke Rasmussens Danmark, København: Gyldendal 2006, ISBN 978-87-02-04792-9.
Bøger om Lars Løkke Rasmussen
- Tanja Frederiksen og Sigge Winther Nielsen: Projekt Løkke, København: Gyldendal 2010. ISBN 9788702087826
- Thomas Larsen: I orkanens øje: Samtaler med statsminister Lars Løkke Rasmussen, København: Gyldendal 2010. ISBN 9788702103434
Kildehenvisninger
Eksterne henvisninger
- Lars Løkke Rasmussens officielle hjemmeside
- Lars Løkke Rasmussen på Venstres officielle hjemmeside
- DRs politiske profil for Lars Løkke Rasmussen
Ovenstående information stammer fra artiklen "Lars Løkke Rasmussen" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.