Per Stig Møller
|
Mere info (fra Wikipedia):
Per Stig Møller (født 27. august 1942 på Frederiksberg) er Danmarks kulturminister. Han har siden 1984 været medlem af folketinget og repræsenteret Det Konservative Folkeparti. Han var miljøminister fra 18. december 1990 til 24. januar 1993 og udenrigsminister fra 27. november 2001 til 23. februar 2010.
Per Stig var igennem 30 år gift med Sally Møller, som døde af kræft i 2001. I dag er han kæreste med den kinesisk fødte erhvervskvinde Xukun Ji, som kom til Danmark i år 2000. De indledte deres forhold i 2001.
Baggrund og tidlig karriere
Han er født på Frederiksberg,
hans forældre var tidligere medlemmer af Folketinget, finansminister Poul Møller og journalist Lis Møller. Han har 2 søskende Hanne (f.1939) og Niels Erik (f.1948).
- Per Stig Møller gik på Lindevangskolen 1949-54.
- Nysproglig student fra Frederiksberg Gymnasium 1961.
- Mag.art. i komparativ litteraturvidenskab fra Københavns Universitet 1967.
- Kandidatstipendiat samme sted (1968-71).
- Seniorstipendiat (1971-73)
- Dr.phil. 1973.
- Folketingsmedlem for Københavns Amtskreds (1984-88) og for
- Vestre Storkreds (1988-)
- Partiformand (1997-98).
- Miljøminister i Regeringen Poul Schlüter IV (1990-93).
- Udenrigsminister i Regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05).
- Udenrigsminister i Regeringen Anders Fogh Rasmussen II (2005-07).
- Udenrigsminister i Regeringen Anders Fogh Rasmussen III (2007-09).
- Udenrigsminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen (2009-10).
- Kulturminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen (2010-).
''Stig Møller er Kommandør af
Dannebrogordenen og er placeret i Rangfølgens klasse 1 nr. 4.'' .
- Medlem af Europarådet (1987-90), (1994-96) og (1998-2001).
Erhvervskarriere
- Litteraturredaktør ved BT (1967-69).
- Medarbejder ved Berlingske Aftenavis og Berlingske Tidende (1969-72).
- Lektor ved Sorbonne, Paris (1974-76).
For Danmarks Radio i flg. stillinger:
- Kulturredaktør (1973-74).
- Souschef i kultur- og samfundsafdelingen 1974 og igen (1976-79).
- Programchef (1979-84).
- Næstformand for Radiorådet (1985-86).
- Formand for samme (1986-87).
Af tillidsposter har Møller været landsformand for Konservative Gymnasiaster 1960-61 og næstformand for Konservative Studenter 1961-62. Han var Studenterforeningens ledende senior 1970-72, landsformand for FOF 1983-89, formand for Den Konservative Klub fra 1995 og politisk ordfører 1997-98 samt formand for Det Konservative Folkeparti 1997-98.
Han modtog i 2001 Danmark Radios Rosenkjærpris.
Bibliografi
Per Stig Møller har bl.a. skrevet
- Malte-Bruns litterære kritik og dens plads i transformationsprocessen mellem klassicisme og romantik i fransk litteraturhistorie 1800-1826 (om Conrad Malte-Brun), 1973.
- Utopi og Virkelighed, 1973 (se også Karen Conrad, Fra Utopi til Virkelighed, Gyldendal, 1975.)
- Léopold Sédar Senghor: Mod en ny civilisation (om Léopold Sédar Senghor), 1973.
- Erotismen, 1973.
- København-Paris t/r, 1973.
- På sporet af det forsvundne menneske, 1976.
- Livet i gøgereden, 1978.
- Fra tid til anden, 1979.
- Tro, håb og fællesskab, 1980.
- Midt i redeligheden, 1981.
- Orwells håb og frygt, 1983.
- Nat uden daggry, 1985.
- Stemmer fra Øst, 1987.
- Historien om Estland, Letland og Litauen, 1990.
- Kurs mod katastrofer?, 1993.
- Miljøproblemer, 1995.
- Den naturlige orden, 1996. (2. revideret udgave 1998)
- Spor, 1997.
- Magt og afmagt, 1999.
- Munk, 2001.
- Mere Munk, 2003
Noter
Ovenstående information stammer fra artiklen "Per Stig Møller" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.