Poul Hartling
|
Mere info (fra Wikipedia):
Poul Hartling (født 14. august 1914 - 30. april 2000), dansk statsminister (19. december 1973 - 13. februar 1975). Poul Hartling var født i København som søn af skoleinspektør M. R. Hartling, der blev undervisningsminister i Knud Kristensens regering fra 1945-47. Poul Hartling blev cand.theol. i 1939 og i 1945 lærer, og efter at have fungeret både som præst og som underviser blev han i 1959 rektor for Zahles Seminarium.
Han blev valgt til Folketinget for Venstre i 1957, men faldt ved valget i 1960. I 1964 kom igen i tinget, og da Erik Eriksen i 1965 gik af som formand for folketingsgruppen og som partiformand, overtog Poul Hartling begge poster. I "Svanningetalen" nærmede han sig Det Radikale Venstre, og da Jens Otto Krags socialdemokratiske mindretalsregering måtte træde tilbage i 1968, dannedes VKR-regeringen under Hilmar Baunsgaard, og Hartling blev udenrigsminister.
Han dannede en Venstre-mindretalsregering efter valget i 1973, det såkaldte jordskredsvalg, selv om Venstre havde mistet 8 mandater. Regeringen havde danmarkshistoriens mindste opbakning med kun 22 venstremandater bag sig, men der blev heller ikke konstateret noget flertal imod regeringen. Hartling udskrev valg i 1975, og selv om Venstre næsten fordoblede sit mandattal, var det Anker Jørgensen, der nu dannede en socialdemokratisk regering.
Efter et stort valgnederlag i 1977 gik Poul Hartling ud af dansk politik og blev i stedet FN's flygtningehøjkommissær fra 1978 - 1985.
Begravet på Hørsholm Kirkegård.
Ovenstående information stammer fra artiklen "Poul Hartling" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.